Kapitel 22 af Laozi

Kinesisk tekst

曲qū则zé全quán, 枉wǎng则zé正zhèng;
洼wā则zé盈yíng, 弊bì则zé新xīn;
少shǎo则zé得dé, 多duō则zé或huò.
是shì以yǐ圣shèng人rén抱bào一yī为wéi天tiān下xià式shì.
不bù自zì见xiàn, 故gù明míng;
不bù自zì是shì, 故gù彰zhāng;
不bù自zì伐fá, 故gù有yǒu功gōng;
不bù自zì矜jīn, 故gù长cháng.
夫fú惟wéi不bù争zhēng, 故gù天tiān下xià莫mò能néng与yú之zhī争zhēng.
古gǔ之zhī所suǒ谓wèi“曲qū则zé全quán”, 岂qǐ虚xū语yǔ？
故gù成chéng全quán而ér归guī之zhī.

Oversættelse

Det, der er ufuldstændigt, bliver helt.
Det, der er krumt, bliver rettet.
Det, der er hul, bliver fyldt.
Det, der er slidt, bliver nyt.
Med få (ønsker) opnår man Dao; med mange (ønsker) farer man vild.
Derfor omfavner den vise Enheden (Dao) og er forbillede for verden.
Han viser sig ikke, derfor skinner han.
Han bekræfter sig ikke, derfor udmærker han sig.
Han praler ikke, derfor har han fortjeneste.
Han glorificerer sig ikke, derfor er han overlegen.
Han kæmper ikke, derfor er der ingen i verden, der kan kæmpe mod ham.
Det gamle ordsprog: "Det, der er ufuldstændigt, bliver helt," var det et tomt udsagn?
Når mennesket bliver virkelig fuldkomment, underkaster verden sig ham.

Noter

De første seks sætninger (op til "derfor") er alle udtryk lånt fra de gamle.

Ifølge E har ordet 曲 qū (almindeligvis "krum") her betydningen 缺 quē, "det, der mangler noget for at være helt," f.eks. månen, der endnu ikke er fuld. Disse udtryk og det følgende skal tages bogstaveligt. (Se kap. XLI, XLV). E: De første seks sætninger forklares nedenfor af 老子 Lǎozǐ, når han siger: Han omfavner Enheden og er forbillede for verden; han viser sig ikke, derfor skinner han, osv.

For eksempel regnormen, 蚯蚓 qiūyǐn, der bevæger sig ved at bøje og strække sig.

Når jorden er lav og hul, samles vandet der. Denne sætning betyder (E), at den, der ydmyger sig, snart vil blive ophøjet (bogstaveligt "modtager en forøgelse").

Det vil sige, den der søger mørke, skinner mere og mere hver dag.

少则得 shǎo zé dé, det vil sige: Han gør det til en regel at søge essensen. 多则惑 duō zé huò, det vil sige: Den, der har stor viden, ejer få vigtige ting.

Med 寡 guǎ "få ting" og 多 duō "mange ting" mener C rigdom eller viden erhvervet gennem studier. I praksis af Dao, siger han, har man ikke mange ønsker, fordi en mængde af ting forårsager forvirring. Hvis du har meget rigdom, blænder det dig; hvis du har tilegnet dig meget gennem studier, fører overskuddet af viden til blindhed.

Den vise glemmer forsigtigheden, opgiver studiet og anvender sit hjerte på én ting; derfor opnår han Dao. Forfatteren siger: "Med få ønsker opnår man (Dao); deres mangfoldighed fører os vild."

Verdens mennesker søger at kende og se mange ting, men de fjerner sig kun fra Dao. Derfor siger forfatteren: "Mængden (af ting eller ønsker) fører os vild."

Han identificerer sig med Dao og ønsker derefter, at alle mennesker følger hans eksempel.

Han praler ikke og sætter sig ikke i forgrunden.

Han har fortjeneste og glorificerer sig ikke, derfor tilskriver verden ham fortjenesten for store ting.

Han er placeret over mennesker og udnytter ikke sin overlegenhed.

Han ydmyger sig (bogstaveligt "bøjer sig") for at følge andres råd.

Vi strider, fordi vi har egoet (på tysk das Ich), det vil sige vores individualitet. Den vise strider ikke, fordi han er fri for egoet. Den smukkeste dyd er at være fri for egoet; og hvem i verden kan da stride eller kæmpe mod os?

Aliter B: Mennesker glæder sig i hjertet og underkaster sig ham opholdt. Det er den vise, der skal tilskrives fortjenesten (归 guī).

Aliter C: De vender tilbage (归 guī) til deres naturlige enkelhed.