Kapitel 55 i Laozi

刘劼夫 Liú Jiéfū : Når en mand lige er født, er hans 德 dé ren og stærk. Når han er vokset op, kommer han i kontakt med ydre objekter gennem ørerne og øjnene, modtager dem dybt i sit 心 xīn og holder fast ved dem; han søger at øge sit liv, det vil sige at leve mere intens. Jo mere hans begær vokser, desto svagere bliver hans 德 dé. Men den, der praktiserer 道 dào, afskærer de ting, der kan øge hans liv (det vil sige få ham til at leve mere intens); han afholder sig fra sanselige objekter, dyrker sin natur og vender tilbage til sin oprindelige moral. Når hans 德 dé er blevet perfekt, ligner han et nyfødt barn.

苏子由 Sū Zǐyóu : Et nyfødt barn er roligt og uden begær; det er derfor perfekt. Hvis ydre objekter kommer i hans synsfelt, ved han ikke, hvordan han skal reagere, det vil sige komme i kontakt med dem. 道 dào har ikke en krop (er immateriel); væsnerne kan ikke se det, og endnu mindre kan de skade det. Mennesker får en krop (det vil sige føler, at de har en krop) fordi de har et 心 xīn. At have et 心 xīn, betyder at have fjender, der skynder sig til at skade dem. Når en mand ikke længere har et 心 xīn (har afskaffet sit 心 xīn), kan ingen væsen modstå ham som fjende, og endnu mindre skade ham. Hvorfor er barnet kommet så langt (til ikke at frygte noget)? Det skyldes udelukkende, at det ikke har et 心 xīn (det vil sige, at det ikke har følelsen af sin egen eksistens).

G : For eksempel skorpioner 毒虫 dú chóng.

G : For eksempel tigre og leoparder 猛兽 měng shòu.

G : For eksempel ørner og falker 玃鸟 jué niǎo.

苏子由 Sū Zǐyóu : Hvis pueri recens nati virilia absque cupiditate surgunt, skyldes det den rigelige 精 jīng, ikke hjertets 心 xīns lidenskab.

苏子由 Sū Zǐyóu : Når 心 xīn er berørt, lider livskraften. Når livskraften lider, hvis man råber, bliver stemmen hæs. Da et nyfødt barn råber hele dagen uden at stemmen bliver hæs, ser man, at hans 心 xīn ikke oplever nogen følelser, og at hans livskraft er i perfekt 和 hé, det vil sige ro og hvile. Den, der besidder denne 和 hé, lader sig ikke forstyrre indadvendt af ydre objekter.

E : Den, der kender (denne) 和 hé, kan eksistere konstant. Derfor kaldes det 常 cháng "ikke udsat for ændring, uforanderlig".

Den samme idé findes i kapitel 16 (kinesisk tekst, måned 35-42). I verden, siger E, kapitel 16, er der kun de åndelige livsprincipper, der er 常 cháng. Alle andre ting er udsat for ændring. Den, der besidder 道 dào, bevarer sin ånd gennem hvile; livets og dødens store forandringer kan ikke ændre ham.

Ordet konstanthed tages her i betydningen uforanderlighed, det vil sige tilstanden af det, der ikke er udsat for ændring.

E : At kende 常 cháng (at kende kunsten at være konstant, det vil sige ikke at lade sig ændre eller forvride af ydre objekter), er at kende 道 dào. Derfor kaldes at kende det at være oplyst.

B : Hvis en mand overgiver sig til grådighed og ambition, tilfredsstiller munden og maves begær for at øge sit liv, tiltrækker han uundgåeligt ulykker og ender med at dø tidligt.

H : Når 心 xīn ikke er rolig, giver det sig til uordenlige bevægelser og giver impulser til livskraften. Når 心 xīn giver impulser til livskraften, bliver manden stærk og voldelig; men styrke og vold fører ham hurtigt til døden.

H : De, der er bløde og svage som 道 dào, lever længe, og indtil deres død er de aldrig udsat for nogen fare. På den anden side, dem der kun tænker på at øge deres rigdom, deres ære, deres fysiske styrke, mister hurtigt deres formue, deres stillinger, deres sundhed, og dør før tiden.