Tekst på kinesisk
古之善为士者不武，善战者不怒，善胜敌者不争，善用仁者为下。
是谓不争之德，是以用人之力，是谓配天古之极。
Oversættelse
Den, der er dygtig til at føre en hær, har ikke krigerske ambitioner.
Den, der er dygtig til at kæmpe, lader sig ikke rive med af vrede.
Den, der er dygtig til at besejre fjenden, kæmper ikke.
Den, der er dygtig til at bruge mennesker, sætter sig selv under dem.
Dette kaldes at besidde den dygtighed, der består i ikke at kæmpe.
Dette kaldes at vide at bruge menneskets kræfter.
Dette kaldes at forene sig med himlen.
Sådan var den høje videnskab hos de gamle.
Noter
D: Ordet 士 (almindeligvis lærd) betyder her «en leder, militær leder».
Aliter E, ifølge Ou-yeou-thsing: I oldtiden betegnede ordet 士 dem, der kæmpede på vogne.
Tsiao-hong: Krigerne er de mennesker, der kæmper med den største ihærdighed. Lao-tseu citerer dem her i overført betydning for at vise, at den, der dyrker Tao, ikke skal kæmpe, det vil sige, at han skal give efter for andre på en ydmyg måde. — I de tre første sætninger citerer Lao-tseu krigere, der kun kæmper af nødvendighed og passer godt på ikke at afvige fra Tao.
C: Den, der er dygtig til at være 士 (E ifølge fortolkeren Ou-yeou-thsing: soldat, der kæmper på en vogn), eller leder (ifølge D), værdsætter dygtighed og værdsætter ikke krigerske ambitioner.
E: Den, der er dygtig til at kæmpe, sætter ro og sindets fred på førstepladsen; han lader sig ikke rive med af vrede. Lao-tseu bruger disse to sammenligninger som overgang til det følgende.
E: (Kongen) der er dygtig til at besejre fjenden dyrker Tao i forfædrenes tempel og i paladsets sal, og så underkaster fjenden sig selv. Hvad angår dem, der rejser tropper, sætter folket i bevægelse, udbreder i kampen alle midlerne til deres klogskab og knap kan underlægge sig dem, er det krigere af den ringeste orden.
E: Den, der bruger mennesker og ikke sætter sig selv under dem, kan ikke gøre brug af deres kræfter. Hvad angår den, der ved at bruge mennesker, så snart han har sat sig selv under dem, er hele riget fyldt med glæde og elsker at stille sig i hans tjeneste.
B: Han slipper af med følelser af stolthed, der forstørrer ham i sine egne øjne, viser sig ydmyg og beskeden, og så elsker alle mennesker at adlyde ham og at blive brugt af ham.
E: Dette svarer til det foregående: «Den, der er dygtig til at besejre fjenden».
E: Dette svarer til det foregående: «Den, der er dygtig til at bruge mennesker».
Ibidem: Manden, hvis dygtighed består i ikke at kæmpe, bruger ikke våben eller krigsvogne, og riget underkaster sig ham.
Den, der ved at bruge menneskets kræfter, ikke trættes af at vise indsigt og skarphed, og hele riget er godt styret.
E: Ved sin dygtighed forener den hellige sig med himlen. Det var den høje vej fra oldtidens høje tid.
