Grammatik for lektion 1

Kinesisk grammatik er forholdsvis enkel: Der er intet køn (hankøn/hunkøn), intet tal (ental/flertal) og ingen bøjning af verberne – ordene er alle uforanderlige. Derfor er placeringen af ordene meget vigtig og, som vi senere vil se, følger den en logisk rækkefølge (som ofte er modsatrettet vores).


Den simple sætning på kinesisk

På kinesisk dannes den simple sætning efter dette mønster:


Det adjektiviske verbum

Men første overraskelse: "at have det godt" er det, man kalder et adjektivisk verbum, dvs. at adjektivet "godt" allerede indeholder betydningen af verberne "at være" eller "at have det". Man skal altså ikke tilføje et hjælpeverbum til adjektiver på kinesisk.
Det særlige ved disse adjektiviske verber (at have det godt, at være træt, at være glad osv.) er, at de i positiv form underforstår en sammenligning. Således er 我好, Wǒ hǎo, ikke en færdig sætning og ville blive oversat med "Jeg har det godt, mens..." ("du har det ikke godt", f.eks. for at fuldende sætningen).

For at fjerne sammenligningen og lave en færdig sætning, skal man tilføje adverbiet hěn.

Sætningen "Jeg har det godt" skrives derfor: 我很好 Wǒ hěn hǎo.

Men betyder denne sætning "Jeg har det godt" eller "Jeg har det rigtig godt"? Skriftligt er forskellen umulig at se, så der er tvetydighed. Til gengæld gælder det, at hvis hěn ikke bliver fremhævet ved tale, betyder det "Jeg har det godt".
Lyt:   

Hvis hěn bliver fremhævet, betyder det "Jeg har det rigtig godt".
Lyt:   


Ingen verbbøjning

På kinesisk er der ingen verbbøjning:
我很好。 Wǒ hěn hǎo. Jeg har det godt.
你很好。 Nǐ hěn hǎo. Du har det godt.
他很好。 Tā hěn hǎo. Han har det godt.


Spørgende sætninger

På kinesisk dannes den fulde spørgende sætning (eller ja/nej-spørgsmål) på en meget enkel måde:

Eksempel: 你好吗? Nǐ hǎo ma? Har du det godt?

Bemærk:

  1. Da det ikke er en påstandssætning, underforstår det adjektiviske verbum ( hǎo "at have det godt") ikke en sammenligning. Derfor er det ikke nødvendigt at tilføje hěn. Hvis man gør det, betyder det "Har du det rigtig godt?" 你很好吗? Nǐ hěn hǎo ma?
  2. I kinesiske spørgsmål er der ingen inversion af subjektet. Sætningens struktur forbliver den samme: "subjekt + verbum + objekt".

Adverbiet

er et adverbium, der betyder "også". Ligesom alle andre adverbier i kinesisk placeres det foran verbet eller foran et eller flere andre adverbier, der står foran et verbum. Dette er en generel regel i kinesisk grammatik.

Eksempel: 我也很好。 Jeg har det (rigtig) godt også.

Som I kan se i eksemplet, er "mig også" uden verbum på dansk, men fungerer med et verbum på kinesisk. På kinesisk er det absolut nødvendigt at gentage verbet. 我也 er umuligt. Hvorfor? Fordi et adverbium altid fungerer sammen med et verbum på kinesisk.

Endelig, hvis flere adverbier følger efter hinanden, placeres altid først:
你很不客气,他也很不客气。 Du er slet ikke (meget ikke) høflig, heller ikke han.

En lille bemærkning: 也不 oversættes med "heller ikke" på dansk.