XV.1. Ling, fyrste af Wei, spurgte Konfucius om kunstens at arrangere hære. Konfucius svarede:— Jeg har lært at arrangere offerkrukker og skåle, men jeg har ikke lært at lede hære.Konfucius forlod næste dag. I fyrstendømmet Chen manglede de mad. Hans følgesvende var svækket af sult, og ingen havde mere styrke til at rejse sig. Zilu, vred, stillede sig foran ham og sagde:— Er den vise også udsat for at mangle alt?— Den vise, svarede Mesteren, forbliver konstant og modig i nød. En almindelig person, i nød, kender ikke længere noget lov.
子曰：“赐也，如以予为多学而识之者与？”对曰：“然。非与？”曰：“非也。予一以贯之。”
XV.2. Mesteren sagde:— Ci, betragter du mig som en mand, der har lært meget og husker det?— Ja, svarede Zigong. Er jeg i fejl?— Du er i fejl, svarede Konfucius. En ting giver mig indsigt i alt.
子曰：“由，知德者鲜矣。”
XV.3. Mesteren sagde:— You, få mennesker kender dyderne.
Note: Den, der ikke besidder dyderne, kan ikke forstå deres natur eller charme.
子曰：“无为而治者，其舜也与？夫何为哉。恭己正南面而已矣。”
XV.4. Mesteren sagde:— Shun var en fyrste, der næsten uden at gøre noget opretholdt imperiet i perfekt orden. Hvad gjorde han? Han holdt sig selv i respekt og sad alvorligt vendt mod syd.
子张问行。子曰：“言忠信，行笃敬，虽蛮貊之邦行矣。言不忠信，行不笃敬，虽州里行乎哉？立，则见其参于前也；在舆，则见其倚于衡也。夫然后行。”子张书诸绅。
XV.5. Zizhang spurgte, hvad der var midlet til at handle på andre mennesker. Mesteren svarede:— En mand, der er ærlig og sand i sine ord, og forsigtig og omhyggelig i sine handlinger, vil have indflydelse, selv blandt barbarerne i syd eller nord. En mand, der ikke er ærlig eller sand i sine ord, eller forsigtig eller omhyggelig i sine handlinger, vil han have indflydelse, selv i en by eller landsby? Når du står op, se med din tanke disse fire dyder stående ved din side, for dine øjne. Når du er i køretøj, betragt dem sidde på tværs. På denne måde vil du opnå indflydelse.Zizhang skrev disse ord fra Mesteren på sin bælte.
子曰：“直哉史鱼。邦有道如矢，邦无道如矢。君子哉遽伯玉。邦有道则仕，邦无道则可卷而怀之。”
XV.6. Mesteren sagde:— Hvor retfærdig historikeren Yu er! Uanset om regeringen er godt eller dårligt styret, følger han altid den rette vej, som en pil. Hvor vis er Ju Boyu! Når regeringen er godt styret, udfører han en embedsmandstjeneste. Når regeringen er dårligt styret, ved han at trække sig tilbage og holde sin dygtighed skjult.
Note: Historikeren var en officiel kronikør. Yu var daifu i fyrstendømmet Wei og hed Qiu. Efter hans død gav han stadig råd til sin fyrste. Syg og på dødslejet sagde han til sin søn: "Ved hoffet har jeg ikke kunne sikre, at embederne blev givet til de dygtige og nægtet de onde. Efter min død skal du ikke holde de sædvanlige begravelsesceremonier. Det vil være nok at lægge min krop i den nordlige sal." Fyrsten, der var gået for at udtrykke den sædvanlige sorg, spurgte om årsagen til denne usædvanlighed. Den afdødes søn svarede med en dyb sorg: "Min far har således befalet." "Jeg er i fejl," sagde fyrsten. Straks befalede han, at den afdødes krop blev klædt i den sted, hvor denne ære blev ydet til hans gæster. Så satte han Ju Boyu i embedet og fjernede Mi Zixia (hans uduelige minister).
子曰：“可与言而不与之言，失人；不可与言而与之言，失言。知者不失人，亦不失言。”
XV.7. Mesteren sagde:— Hvis du nægter at undervise en mand, der har de nødvendige evner, mister du en mand, det vil sige du efterlader en mand i uvidenhed, som du kunne have gjort dygtig og vis. Hvis du underviser en mand, der ikke har de nødvendige evner, mister du din undervisning. En vis mand mister hverken mennesker eller sin undervisning.
子曰：“志士仁人，无求生以害仁，有杀身以成仁。”
XV.8. Mesteren sagde:— En mand, der er perfekt eller besluttet på at blive det, søger aldrig at redde sit liv på bekostning af sin dygtighed. Der er omstændigheder, hvor han ofrer sit liv og dermed bringer sin dygtighed til perfektion.
子贡问为仁。子曰：“工欲善其事，必先利其器。居是邦也，事其大夫之贤者，友其士之仁者。”
XV.9. Zigong spurgte, hvad der skulle gøres for at blive perfekt. Mesteren svarede:— En håndværker, der vil gøre sit arbejde godt, skal først skærpe sine værktøjer. I landet, hvor han bor, skal han stille sig til rådighed for de bedste daifu; han skal venskabe sig med de mest perfekte mænd.
颜渊问为邦。子曰：“行夏之时，乘殷之辂，服周之冕，乐则韶舞。放郑声，远佞人。郑声淫，佞人殆。”
XV.10. Yan Yuan spurgte Konfucius, hvad der skulle gøres for at styre et land godt.Mesteren svarede:— Kejseren skal følge kalenderen fra Xia. Han skal antage vognen fra Yin og bære den ceremonielle hat fra Zhou. Han skal udføre Shao-dansene. Han skal forbude Zheng-musikken og fjerne de smigende mennesker. Zheng-musikken er uanstændig; de smigende mennesker er farlige.
子曰：“人无远虑，必有近忧。”
XV.11. Mesteren sagde:— Den, hvis forudsigt ikke strækker sig langt, vil snart være i knibe.
子曰：“已矣乎！吾未见好德如好色者也。”
XV.12. Mesteren sagde:— Skal man da fortvivle? Jeg har ikke set en mand, der elsker dygtighed så meget som man elsker en smuk udseende.
子曰：“臧文仲，其窃位者与？知柳下惠之贤，而不与立也。”
XV.13. Mesteren sagde:— Zang Wenzhong brugte han sin stilling som en tyv? Han kendte til Hui fra Liuxia's visdom og gjorde ham ikke til kollega ved fyrstens hof.
Note: Hui fra Liuxia var Chen Huan, kaldet Qin, stor præfekt i Lu. Han modtog sin løn fra byen Liuxia. Han fik det posthume navn Hui, som betyder Velgørende.
子曰：“躬自厚而薄责于人，则远怨矣。”
XV.14. Mesteren sagde:— Den, der strengt tilregner sig selv sine fejl og tager det med mildhed, når han kritiserer andre, undgår misnøje.
子曰：“不曰如之何如之何者，吾末如之何也已矣。”
XV.15. Mesteren sagde:— Jeg har intet at gøre for dem, der ikke spørger: Hvordan skal jeg gøre dette? Hvordan skal jeg gøre det?
子曰：“群居终日，言不及义，好行小慧，难矣哉！”
XV.16. Konfucius sagde:— Dem, der samles i flokke og forbliver sammen hele dagen, der ikke siger noget godt og ønsker at følge de bedragende lys af deres egen klogskab, vil have svært!
Note: De kan ikke komme ind på vejen til dygtighed; de vil have sorg og lidelse.
子曰：“君子义以为质，礼以行之，孙以出之，信以成之。君子哉！”
XV.17. Mesteren sagde:— Den vise tager retfærdighed som grundlag; han praktiserer den efter de regler, der er etableret af de gamle; han viser den beskedent; han holder den altid ærlig. En sådan mand fortjener navnet vise.
子曰：“君子病无能焉，不病人之不己知也。”
XV.18. Mesteren sagde:— Den vise bekymrer sig for ikke at kunne praktisere dygtighed perfekt; han bekymrer sig ikke for ikke at blive kendt af mennesker.
子曰：“君子疾没世而名不称焉。”
XV.19. Mesteren sagde:— Den vise vil ikke dø, før han har gjort sig fortjent til ros.
子曰：“君子求诸己，小人求诸人。”
XV.20. Mesteren sagde:— Den vise forventer alt fra sine egne indsats; den almindelige mand forventer alt fra andres velvilje.
子曰：“君子矜而不争，群而不党。”
XV.21. Mesteren sagde:— Den vise er herre over sig selv og har ingen strid med nogen; han er selskabelig, men er ikke en partimand.
子曰：“君子不以言举人，不以人废言。”
XV.22. Mesteren sagde:— Den vise udnævner ikke en mand til embeder, bare fordi han har hørt ham tale godt; og han afviser ikke en god tale, bare fordi den er blevet sagt af en ond mand.
子贡问曰：“有一言而可以终身行之者乎？”子曰：“其恕乎！己所不欲，勿施于人。”
XV.23. Zigong spurgte, om der fandtes et princip, der indeholdt alle andre, og som man skulle overholde hele livet. Mesteren svarede:— Er det ikke princippet om at elske alle mennesker som sig selv? Gør ikke for andre, hvad du ikke vil, at de gør for dig.
子曰：“吾之于人也，谁毁谁誉。如有所誉者，其有所试矣。斯民也，三代之所以直道而行也。”
XV.24. Mesteren sagde:— Hvem har jeg kritiseret eller roset overdrevent? Hvis jeg roser nogen for meget, er det fordi jeg har anerkendt, at han vil gøre sig fortjent til de ros, jeg giver ham. Vores folk er stadig dem, som kejserne fra de tre dynastier har behandlet med den største retfærdighed.
子曰：“吾犹及史之阙文也，有马者，借人乘之，今亡矣夫！”
XV.25. Mesteren sagde:— I min barndom kunne jeg stadig se en historiker, der ikke skrev noget, hvis han ikke var sikker på det, og en rig mand, der lånte sine heste til andre. Nu ser man sådanne ikke længere.
子曰：“巧言乱德，小不忍则乱大谋。”
XV.26. Mesteren sagde:— Smukke ord får folk til at tage laster for dyder. En lille uholdenhed ødelægger store planer.
子曰：“众恶之，必察焉；众好之，必察焉。”
XV.27. Mesteren sagde:— Når flertallet hader eller elsker en mand, skal man undersøge hans adfærd, før man dømmer, om han fortjener kærlighed eller had.
子曰：“人能弘道，非道弘人。”
XV.28. Mesteren sagde:— Mennesket kan udvikle og perfektionere sine naturlige dyder; de naturlige dyder gør ikke mennesket perfekt.
Note: De dyder, som naturen giver til hvert menneske (med eksistensen), er perfekte i sig selv. Forskellen mellem de gode og de onde skyldes forskellen i de elementer, hvoraf deres kroppe er sammensat, og de vaner, de har fået. Når en vise mand holder skole, kan alle mennesker, under hans ledelse, genvinde den oprindelige perfektion af deres naturlige dyder og fortjener ikke længere at blive rangeret i klassen af de onde.
子曰：“过而不改，是谓过矣。”
XV.29. Mesteren sagde:— At ikke rette sig efter en ufrivillig fejl, er at begå en ægte fejl.
子曰：“吾尝终日不食，终夜不寝，以思，无益，不如学也。”
XV.30. Mesteren sagde:— Tidligere brugte jeg hele dage uden at spise og hele nætter uden at sove for at give mig hen til meditation. Jeg fik lidt udbytte af det. Det er bedre at lære af andre.
子曰：“君子谋道不谋食。耕者，馁在其中矣；学也，禄在其中矣。君子忧道不忧贫。”
XV.31. Mesteren sagde:— Den vise drejer alle sine tanker mod dygtighed, ikke mod mad. Bonde dyrker jorden for at få mad; men når høsten kommer til at svigte i hans arbejde, møder han nød og sult. Omvendt, den vise, der kun arbejder for at erhverve dygtighed, tiltrækker sig ære og rigdom. Han giver alle sine omsorg for dygtighed og har ingen bekymring for fattigdom.
子曰：“知及之，仁不能守之，虽得之，必失之。知及之，仁能守之，不庄以莅之，则民不敬。知及之，仁能守之，庄以莅之，动之不以礼，未善也。”
XV.32. Mesteren sagde:— Hvis nogen kendte læren om de vise og ikke havde nok dygtighed til at praktisere den, ville hans viden ikke være til nogen nytte. Hvis nogen kendte læren om de vise og kunne praktisere den, men manglede alvorlighed i det offentlige, ville folket ikke respektere ham. Hvis nogen kendte læren om de vise, var i stand til at praktisere den, optrådte alvorligt i det offentlige, men ikke førte folket efter de etablerede regler, ville det ikke være perfektion.
子曰：“君子不可小知，而可大受也。小人不可大受，而可小知也。”
XV.33. Mesteren sagde:— Man kan ikke vurdere den vise i små ting, men man kan give ham store ting. Man kan ikke give store ting til den almindelige mand; men man kan vurdere ham i små ting.
子曰：“民之于仁也，甚于水火。水火，吾见蹈而死者矣，未见蹈仁而死者也。”
XV.34. Mesteren sagde:— Dygtighed er mere nødvendig for folket end vand og ild. Jeg har set mennesker dø ved at gå ind i vand eller ild; jeg har aldrig set nogen dø ved at gå ind på vejen til dygtighed.
子曰：“当仁不让于师。”
XV.35. Mesteren sagde:— Den, der primært søger at praktisere dygtighed, kan rivalisere med en mester, det vil sige lede sig selv og andre.
子曰：“君子贞而不谅。”
XV.36. Mesteren sagde:— Den vise holder fast ved sandheden og pligten; han holder ikke fast ved sine egne idéer.
子曰：“事君，敬其事而后其食。”
XV.37. Mesteren sagde:— Den, der er i tjeneste hos sin fyrste, skal udføre sin opgave med stor omhu og først tænke på sin løn.
子曰：“道不同，不相为谋。”
XV.38. Mesteren sagde:— Den vise optager alle mennesker i sin skole, uden adskillelse.
子曰：“辞，达而已矣。”
XV.39. Mesteren sagde:— Sproget skal udtrykke tanken klart, det er nok.
师冕见，及阶，子曰：“阶也。”及席，子曰：“席也。”皆坐，子告之曰：“某在斯，某在斯。”师冕出，子张问曰：“与师言之，道与？”子曰：“然。固相师之道也。”
XV.41. Præfekten for musikken Mian var gået på besøg hos Konfucius. Når han nåede trappens trin, sagde Mesteren:— Her er trinnet.Når han nåede frem til maden, sagde filosofen:— Her er maden.Når alle var satte, sagde Mesteren til præfekten for musikken:— En sådan er her; en sådan er der.Når præfekten Mian var gået, spurgte Zizhang, om det var en pligt at advare præfekten for musikken på denne måde.— Selvfølgelig, svarede Mesteren, det er en pligt at hjælpe musikdirektørerne på denne måde.
