Kapitel 28 fra Laozi

Ordet 雄 xióng « han », betegner hårdhed og styrke; ordet 雌 cí « hun », blødhed og svaghed; ordet 白 bái « hvid », lyset; ordet 黑 hēi « sort », mørket og mørke (i sindet); ordet 荣 róng æren, hæderen; ordet 辱 rǔ « vanære », nedværdigelse, ydmygelse.

Ordene 溪 xī og 谷 gǔ betyder dybe dale, hvor al vand strømmer hen.

Ordene 天下 tiānxià « vulgo univers », bruges her med overdrivelse for at betegne imperiet. Alle de stive (ufleksible) og stærke mennesker, dem der holder fast ved deres synspunkter, dem der har en høj mening om sig selv, søger at besejre mennesker; men mennesker gør kun modstand mod dem.

De vise, som ved, at stivhed og styrke ikke kan vare, elsker at bevare deres blødhed og svaghed (det vil sige vedblive med at synes bløde og svage); de ved, at det skinende lys ikke kan bevares, og de elsker at bevare mørket (det vil sige at synes konstant indhyllet i mørke); de ved, at ære og hæder ikke kan bevares, og de elsker at forblive i ydmygelse og nedværdigelse. Men fordi de har sat sig selv efter andre mennesker, placerer disse dem foran sig; fordi de har ydmyget sig selv, hæver mennesker dem. Derfor kommer imperiet til at underkaste sig dem (ligesom vandet strømmer hen til dalene); imperiet tager dem som forbilleder.

Ordene 常德 chángdé « konstant dygtighed », betegner blødhed og svaghed, mørke og mørke (i sindet), ydmygelse og nedværdigelse; det er selvfølgelig kvaliteter, der varer konstant.

Ordene 婴儿 yīng'ér « barnets tilstand », betegner her den oprindelige enkelhed.

Denne oprindelige enkelhed, denne uendelige renhed, har mennesket haft fra begyndelsen, det vil sige øjeblikket for fødslen. Derfor siger Laozi, at man skal vende tilbage til den (når man er kommet væk fra den).

Selvom mennesket ved, at det er oplyst, skal det bevare sit lys ved at synes uvidende og som indhyllet i mørke (ligesom en rig mand bevarer sin rigdom ved at synes fattig og uden noget).

A forklarer ordet 常 cháng « konstant » i adverbial betydning: Hvis mennesket kan være imperiets model, vil dygtigheden altid forblive i ham og ikke svigte ham.

Ifølge ordets placering har jeg foretrukket at oversætte ordet 常 cháng som et adjektiv.

Ordene 无极 wújí betyder « uden grænser ». Det er ikke let at forstå, hvad Laozi mener med « at vende tilbage til det, der er uden grænser ». E henviser til den uendelige renhed og enkelhed i barndommen.

Ifølge kommentatoren Chun-fou betyder disse ord, at han er tom (冥虚 míngxū), det vil sige (B) at han bringer sit hjerte til fuldstændig frihed fra begær (忘心 wàngxīn 无欲 wúyù). H tror, at det handler om at nå en uendelig viden eller videnskab.

Den, der ved, at han besidder ære og hæder, skal bevare dem ved hjælp af vanære (det vil sige ved at synes dækket af vanære og skam).

Så kommer alle mennesker i imperiet til at underkaste sig ham, ligesom vandet, der løber fra høje steder, strømmer ned i dybe dale.

Ordet 足 zú (vulgo tilstrækkeligt) betyder her « komplet, perfekt ».

Ordet 朴 pǔ betyder her « den perfekte renhed af Dao ».

Ordene 散而为器 sàn ér wéi qì (bogstaveligt: « spredt og bliver kar ») betyder, at Dao gemmer sig i små værker. Dao indeholder ikke et enkelt væsen (materialet), og dog er der ikke et enkelt af de ti tusinde væsener, der ikke kommer fra det. Et ubehandlet træstykke (B: det er den oprindelige betydning af 朴 pǔ) indeholder ikke et kar eller et redskab (af træ), og dog er der ikke et kar eller et redskab (af træ), der ikke er lavet af dette træ (når det har mistet sin grovhed og ydre råhed).

Dao har spredt sig og dannet ånder (神明 shénmíng); det har strømt ud i universet og dannet solen og månen; det har delt sig og dannet de fem elementer.

Jeg har fulgt Ho-chang-kongs mening: hans glose 任用 rènyòng betyder « at blive forfremmet til embeder ».

Han styrer (由 yóu) imperiet med den store Dao og gør ingen skade.