Kapitel 60 af Laozi

A : Når man koger en lille fisk, fjerner man hverken indvolderne eller skællene; man våger ikke at håndtere den groft for ikke at knuse den. På samme måde (B), når man styrer et stort rige, bør man ikke give sig meget besvær, eller opstille en flok love og regler, for ikke at plage de lavere og provokere dem til uorden.

Resten af kapitlet tilbyder gentagelse af de samme ord og synes lige så ubetydelig som uforståelig, hvis man giver de kinesiske ord deres almindelige betydning.

Jeg vil begrænse mig til at citere kommentatoren B, der som alle andre har taget den gamle glose fra 河上公 Héshàng Gōng (A) som grundlag for sine udviklinger.

Den hellige bruger tomhed og lys (dvs. slipper af med sine lidenskaber og fordriver deres mørke) til at nære sin natur, mådehold og økonomi til at forsyne sit legemes behov, renhed og den strengeste opmærksomhed til at styrke sin vilje, ro og stilhed til at styre sit rige.

Når man styrer 天下 tiānxià ved 道 dào, våger 鬼 guǐ ikke (A) at vise deres magt, fordi en hellig person sidder på tronen. Hvis 鬼 guǐ ikke våger at vise deres magt for at skade menneskene, er det ikke fordi de mangler magt, det er kun fordi ondskab ikke kan besejre retfærdighed. Derfor ser man, at hvis 鬼 guǐ ikke våger at angribe menneskene, er det fordi de frygter og respekterer den retfærdige og kloge person, der sidder på tronen. Hvis den hellige ikke våger at skade folket, er det fordi han elsker dem som sin far. Hvis der blandt dem er nogle blinde mennesker, der overgiver sig til ondskab, så holder den hellige sig fra at straffe dem med det samme på grund af det onde, de har gjort. Han redder dem ved sin godhed, trøster dem med sine velgørenheder og får dem til at vende tilbage til det gode. Den hellige gør ikke ondt på folket, og så konverterer 鬼 guǐ. Dette viser hans 德 dés storhed. På deres side gør 鬼 guǐ ikke ondt på menneskene; dette beviser også deres 德 dés fremragende kvalitet.

Hele 天下 tiānxià tilskriver fortjenerne til den hellige; men han ser ingen fortjeneste i sine gerninger, og tilskriver fortjenerne til 鬼 guǐ. Så forener de deres 德 dé sammen.

Alle udgaver har 神 shén « ånder » i stedet for 鬼 guǐ « demoner ». Jeg har troet, at jeg skulle følge lektionen 鬼 guǐ, for at genoprette parallelismen, der synes at skulle eksistere mellem disse to sætninger og dem, der kommer før.

E forklarer ordet 鬼 guǐ « demoner » med 鬼神 guǐshén « ånder » i almindelighed. Dog viser de ulykker, han citerer længere nede, såsom flåer, for tidlige dødsfald, pest osv., at man skal tage ordet 鬼 guǐ i dårlig forstand og oversætte det med « demoner ».

Ordet 神 shén betyder « en væsen med overnaturlig magt ».

E : 鬼 guǐ og den hellige gør ikke ondt på menneskene.

Det er betydningen af C: « 圣人 shèngrén og 鬼 guǐ forener deres 德 dé ». Der er en stor forskel mellem denne glose, som flere kommentatorer støtter, og denne fra E: « Så forener fortjenerne af 道 dào og 德 dé sig sammen i den nuværende verden ».