Kapitel 74 i Laozi

苏辙 Sū Zhé: Når regeringen er tyrannisk, påfører den grusomme straffe, og folket ved ikke, hvad de skal gøre, frygter de ikke døden. Når man vil skræmme dem med døden, ville det være forgæves.

Men når folket er lykkelige under regeringens styre, elsker de livet og frygter døden. Hvis nogen oprører folket, forlader himlen ham, og jeg kan dræbe ham. Man vil sige, at det er himlen, der har dræbt ham, og ikke mig. Men det er en alvorlig sag at afgøre menneskers skæbne! Hvordan kan man dræbe dem letfærdigt?

李斯 Lǐ Sī: Dette kapitel viser, at de strafferetlige love i denne tid er ineffektive til at styre godt. Hvis folket virkelig frygter døden og nogen begår en forbrydelse, vil det være nok for mig at dræbe denne eneste person for at skræmme dem, der vil følge hans eksempel. Men hvis folkets forbrydelser øges i takt med straffene og henrettelserne, er det åbenlyst, at folket ikke frygter døden, og man kan ikke regne med straffe for at opretholde orden og fred. Kejserne i Qin-dynastiet anvendte de strengeste straffe, deres love var overdrevent strenge, og antallet af oprørere og banditter steg i det uendelige. Han-dynastiet, derimod, indførte milde og indrømmende love, og hele riget underkastede sig dem.

Bogstaveligt: "Der er altid en øverste embedsmand, 司杀 sī shā, der dræber."

Det er himlen, siger 欧阳修 Ōuyáng Xiū, der bestemmer over dødsstrafen. Det er kun himlen, der kan dræbe mennesker, ligesom det kun tømrermesteren kan hugge træ. Hvis nogen vil erstatte himlen og dræbe mennesker, er det som om de vil erstatte tømrermesteren og hugge træ. Den, der vil hugge træ i stedet for tømrermesteren, kan ikke undgå at skade sine hænder. Denne sammenligning viser, at den, der usurper retten til at dræbe mennesker, nødvendigvis vil opleve en masse ulykker. Laozi udtrykker sig sådan, siger 林希逸 Lín Xīyì, fordi fyrsterne i hans tid elskede at dræbe mennesker.

李斯 Lǐ Sī: Lad himlen handle: den sender lykke til de retfærdige og ulykke til de onde. Selvom han handler i det skjulte, kan ingen skyldige slippe væk; men hvis du vil erstatte himlen, der bestemmer over døden, vil den dødsstraf, du har påført, falde tilbage på dig, og dit hjerte vil blive revet af anger.

解玄 Xiè Xuán: Kejseren 太祖高皇帝 Tàizǔ Gāohuángdì (grundlæggeren af Ming-dynastiet, der besteg tronen i 1368) udtrykker sig sådan i sin forord til 道德经 Dàodéjīng: Siden begyndelsen af min regering havde jeg ikke lært at kende de kloge kongers vej (regel for opførsel). Jeg spurgte mennesker om det, og alle påstod at kunne vise mig vejen. En dag, da jeg forsøgte at gennemse en mængde bøger, stødte jeg på 道德经 Dàodéjīng. Jeg fandt stilen enkel og tankerne dybe. Efter en tid faldt mit øje på denne passage i teksten: "Når folket ikke frygter døden, hvordan kan man da skræmme dem med døden?"

På den tid var riget netop begyndt at blive fredeligt; folket var halsstarrigt (i det onde), og embedsmændene var korrupte. Selvom ti mænd hver morgen blev henrettet på torvet, var der om aftenen hundrede andre, der begik de samme forbrydelser. Beviser det ikke Laozi's tanke? Fra det øjeblik ophørte jeg med at påføre dødsstraf; jeg nøjedes med at fængsle de skyldige og pålægge dem tvangsarbejde. På mindre end et år blev mit hjerte lettet. Da indså jeg, at denne bog er den perfekte rod til alle ting, den overlegne mester for konger og den uerstattelige skat for folket!