Kapitel 79 i Laozi

刘骏 Liú Jùn: De, der ikke er gode, behandler jeg som gode mennesker, og på den måde bliver de gode. (Se kap. XLIX, note 393.) Hvis du søger at stille de store hader blandt menneskene, vil de ikke undlade at bevare en rest af had; hvordan kan de blive gode? Det er bedre, siger 李斯 Lǐ Sī, at være ligeglad med skabningerne og (C) glemme lige så godt det gode, vi har udøst over dem, og det onde, de har gjort os. Lad os efterligne den, der holder den venstre del af kontrakten og kræver intet fra andre.

苏辙 Sū Zhé: Hadene stammer fra illusione, illusionen kommer fra vores natur. Den, der kender sin natur (og bevarer den i sin renhed), har ingen illusoriske tanker; hvordan kan han være udsat for had? Nu ved menneskene ikke at rydde op i roden (af hadene) og søger at berolige overfladen (bogstaveligt: "grene"); derfor, selvom de er beroliget ydre, glemmes de aldrig i hjertet.

B: Denne sammenligning er beregnet til at vise, at den perfekt ærlige mand ikke har nogen stridigheder med andre. Han lader dem følge deres natur og provokerer ikke deres had; han giver hver en hver det, de ønsker, og kræver intet fra nogen.

欧阳修 Ōuyáng Xiū, H, etc. Ordet 契 qì betyder "en træplade, der kunne deles i to dele. Man skrev alle slags aftaler på den, enten til at købe, give eller låne." Den af kontraktspartnerne, der skulle give det, der var genstand for kontrakten, beholdt den venstre del af pladen, og den, der skulle kræve det, tog den højre del. (Det er det, E udtrykker ved at sige: 左契 zuǒ qì "Den venstre del af kontrakten giver, den højre del kræver, det vil sige at kræve.") Når denne sidste kom med den højre del af kontrakten i hånden, holdt den, der havde den venstre del, de to dele sammen, og efter at have anerkendt den nøjagtige overensstemmelse mellem linjerne og sammenfaldet af de to dele af pladen (de skulle passe sammen som bagereform og de bogstaver, der var graveret på dem, skulle stemme overens som på et banknote og dets stub), gav han det krævede uden nogen vanskeligheder og uden at vise den mindste tvivl om rettighederne og ærligheden hos den, der krævede.

Når man siger, at den Hellige holder den venstre del af kontrakten, menes det, at han kræver intet fra nogen og venter på, at andre selv kommer og kræver, hvad de ønsker af ham.

Jeg tror, sammen med 欧阳修 Ōuyáng Xiū, at man skal forstå 左 zuǒ "venstre" (lævus) efter 司 sī (vulgo "præsiderer over"); ord for ord "den, der har dyder, præsiderer over (den venstre del af) kontrakten 契 qì", det vil sige: "den, der har dyder, holder den venstre del af kontrakten".

E: Laozi vil sige, at den Hellige begrænser sig til at give til menneskene og ikke kræver belønning for sine velgørenheder. Når han gør dem godt, glemmer han det; så glemmer menneskene også hadet, de måske har mod ham.

Ordene: "han holder den venstre del af kontrakten", er ækvivalente med disse: "han er villig til at give, han tænker på at give".

Bogstaveligt: han præsiderer over skatten 彻 chè, det vil sige: "han ligner den, der indkræver skatten 彻 chè". Ordet 彻 chè betegnede en slags skat, der oftere kaldes 彻法 chè fǎ (E), som var blevet indført under Zhou-dynastiet.

E: Kejseren gav folket jorden kaldet 公田 gōngtián (som otte familier dyrkede fællesskab og delte lige udbyttet), og han krævede en skat, der svarede til tiendedelen af deres indkomst. Den adskilte sig meget fra den, der holder den venstre del af kontrakten (og er villig til at give). Den, der har dyder, holder den venstre del af kontrakten (siger 欧阳修 Ōuyáng Xiū) det vil sige, at han begrænser sig til at give til menneskene og ikke kræver noget fra dem.

Den, der mangler dyder, præsiderer over skatten 彻 chè, det vil sige: ligner den, der indkræver skatten 彻 chè. Selvom han giver til menneskene (kejseren gav folket jorden), savner han aldrig at tage meget fra dem (kejseren krævede tiendedelen af indkomsten fra denne jord).

De forrige detaljer viser læseren, hvorfor jeg har oversat ordene "han holder den venstre del af kontrakten" med: han tænker på at give, og ordene "han præsiderer over skatten 彻 chè" med: han tænker på at kræve. En bogstavelig oversættelse af udtrykkene 司契 sī qì "præsiderer over kontrakten" og 司彻 sī chè "præsiderer over skatten 彻 chè" ville være uforståelig. Jeg har været nødt til, i min oversættelse, at give en ækvivalent, som kommentatorerne har gjort i deres paraphrase, mens jeg har forbeholdt mig selv at forklare, som vi har set ovenfor, den egentlige betydning af ordene 契 qì "kontrakt" og 彻 chè "slags skat", som her tages i en overført betydning.

E: Den gode mand begrænser sig til at give til menneskene og kræver eller spørger ikke noget. Selvom han ikke tager noget fra menneskene, giver himlen ham konstant, det vil sige fylder ham konstant med gaver.