Kapitel 4 af Konfucius' samtaler

yuē:“rénwéiměichǔrényānzhì!”

IV.1. Mesteren siger:— Et godt naboskab er det, hvor der hersker ærlighed. Kan man kalde en mand vis, der, når han skal vælge et sted at bo, ikke vil have ærlige naboer?




yuē:“rénzhějiǔchǔyuēchángchǔrénzhěānrénzhìzhěrén。”

IV.2. Mesteren siger:— En mand, der ikke er dydig, kan ikke blive længe i fattigdom eller rigdom uden at blive værre. En dydig mand finder sin lykke i dyd; en vis mand ønsker kun skatten af dyd.




yuē:“wéirénzhěnénghàorénnéngrén。”

IV.3. Mesteren siger:— Kun den dydige mand ved, hvordan man kan elske og hader mennesker på den rette måde.




yuē:“gǒuzhìrénè。”

IV.4. Mesteren siger:— Den, der alvorligt stræber efter at dyrke dyd, holder sig væk fra ondt.




yuē:“guìshìrénzhīsuǒdàozhīchǔpínjiànshìrénzhīsuǒdàozhījūnrénchéngmíngjūnzhōngshízhījiānwéirénzàoshìdiānpèishì。”

IV.5. Mesteren siger:— Rigdom og ære er meget ønsket af mennesker; hvis du ikke kan opnå dem på ærlige måder, så tag dem ikke. Fattigdom og ringehed er afskyelig for mennesker; hvis de kommer til dig, selv uden din skyld, så flygt ikke fra dem. Hvis en vis mand forlader vejen til dyd, hvordan kan han så opretholde sin titel som vis? Den vise mand forlader aldrig vejen til dyd, ikke engang i løbet af et måltid. Han forbliver tro mod den, selv i midten af de mest presserende affærer, selv i midten af de største uroligheder.




yuē:“wèijiànhàorénzhěrénzhěhàorénzhěshàngzhīrénzhěwéirén使shǐrénzhějiāshēnyǒunéngyòngrénwèijiànzhěgàiyǒuzhīwèizhījiàn。”

IV.6. Mesteren siger:— Jeg har ikke set en mand, der virkelig elsker dyd og hader ondskab. Den, der virkelig elsker dyd, foretrækker den frem for alt andet; den, der hader ondskab, dyrker dyd og undgår enhver form for ondskab. Er der en mand, der arbejder med al sin kraft for at praktisere dyd i løbet af en dag? Jeg har aldrig set en mand, der ikke har nok styrke til at være dydig. Måske findes de; men jeg har aldrig set dem.

Noter:

Hver mand, hvis han gør alvorlige indsats, kan nå perfektion.




yuē:“rénzhīguòdǎngguānguòzhīrén!”

IV.7. Mesteren siger:— Hver klasse af mennesker falder i en overdrevenhed, der er særlig for dem. Man kan kende en mands dyd ved at observere hans fejl.

Noter:

Den dydige mand overdriver altid i generøsitet, og den almindelige mand i sparsommelighed; den dydige mand i velgørenhed, og den almindelige mand i hårdhed. Ved at se en mands fejl kan man vide, om han er dydig eller ej.




yuē:“zhāowéndào。”

IV.8. Mesteren siger:— Den, der om morgenen har forstået undervisningen i visdom, kan dø tilfreds om aftenen.




yuē:“shìzhìdàoérchǐèèshízhěwèi。”

IV.9. Mesteren siger:— En mand, der dedikerer sig til studiet af visdom, men er skamfuld over grovt tøj og almindelig mad, fortjener ikke at modtage mine undervisninger.




yuē:“jūnzhītiānxiàshìzhī。”

IV.10. Mesteren siger:— I regering af imperiet, ønsker den vise ikke noget med halsstarrighed, afviser heller ikke noget med halsstarrighed. Retfærdighed er hans regel.




yuē:“jūn怀huáixiǎorén怀huáijūn怀huáixíngxiǎorén怀huáihuì。”

IV.11. Mesteren siger:— Den vise mand stræber efter perfektion, og den almindelige mand efter velstand; den vise mand holder fast i lovene, og den almindelige mand søger at få gunst.




yuē:“fàngérxíngduōyuàn。”

IV.12. Mesteren siger:— Den, der i sine handlinger kun søger sin egen fordel, fremkalder meget misnøje.




yuē:“néngràngwéiguóyǒunéngràngwéiguó?”

IV.13. Mesteren siger:— Den, der i regering af staten viser den høflighed, der er grundlaget for god opførsel, hvad for vanskeligheder vil han møde? Den, der i regering ikke viser den høflighed, der kræves af god opførsel, hvad for god opførsel kan han da have?




yuē:“huànwèihuànsuǒhuànzhīqiúwéizhī。”

IV.14. Mesteren siger:— Vær ikke bekymret for, at du ikke har en stilling; vær bekymret for at blive værdig til at få en stilling. Vær ikke bekymret for, at ingen kender dig; arbejd på at blive værdig til at blive kendt.




yuē:“shēndàoguànzhī。”zēngyuē:“wéi。”chūménrénwènyuē:“wèi?”zēngyuē:“zhīdàozhōngshùér。”

IV.15. Mesteren siger:— Min lære reduceres til én ting, der omfatter alt.Zengzi svarede:— Ja.Da Mesteren var gået, spurgte hans disciple, hvad han havde ment. Zengzi svarede:— Al den visdom fra vores mester består i at perfektionere sig selv og elske andre som sig selv.




yuē:“jūnxiǎorén。”

IV.16. Mesteren siger:— Den vise mand er meget intelligent i det, der har med pligt at gøre, og den almindelige mand i det, der har med egen fordel at gøre.




yuē:“jiànxiányānjiànxiánérnèixǐng。”

IV.17. Mesteren siger:— Når du ser en vis mand, tænk på at blive ligeså dydig som ham. Når du ser en mand uden dyd, så undersøg dig selv.




yuē:“shìjiànjiànzhìcóngyòujìngwéiláoéryuàn。”

IV.18. Mesteren siger:— Hvis dine forældre falder i en fejl, advar dem med stor forsigtighed. Hvis du ser, at de er besluttede på ikke at følge dine råd, så øg dine beviser på respekt og gentag dine advarsler. Selv hvis de misbruger dig, så have ingen bitterhed.




yuē:“zàiyuǎnyóuyóuyǒufāng。”

IV.19. Mesteren siger:— Mens dine forældre lever, skal du ikke rejse langt væk. Hvis du rejser, skal det være i en bestemt retning.




yuē:“sānniángǎizhīdàowèixiào。”

IV.20. Mesteren siger:— At i tre år ikke ændre vejen, som ens far har lagt, kan kaldes for fromhed.




yuē:“zhīniánzhī。”

IV.21. Mesteren siger:— Du skal ofte huske dine forældres alder, glæde dig over deres lang levetid og frygte, at de vil dø.




yuē:“zhěyánzhīchūchǐgōngzhīdài。”

IV.22. Mesteren siger:— De gamle vågede ikke at udtale sig; de frygtede, at deres handlinger ikke ville svare til deres ord.




yuē:“yuēshīzhīzhěxiǎn。”

IV.23. Mesteren siger:— Man går sjældent på afveje, hvis man sætter sig selv strenge regler.




yuē:“jūnyánérmǐnxíng。”

IV.24. Mesteren siger:— Den vise mand søger at være langsom i sine ord og flittig i sine handlinger.




yuē:“yǒulín。”

IV.25. Mesteren siger:— Dyd går aldrig alene; en dydig mand tiltrækker altid efterlignere.




yóuyuē:“shìjūnshuòpéngyǒushuòshū。”

IV.26. Ziyou siger:— Den, der ved gentagne råd bliver generende for sin fyrste, falder i vanære; den, der ved gentagne råd bliver generende for sin ven, mister sin ven.